BØRN & UNGE
At lave billeder af børn og unge er alt andet end kedeligt. Det kan være svært, frustrerende og alt mulig andet, men aldrig kedeligt. Det kræver tålmodighed og forberedelse, men til gengæld er der kontant afregning i form af billeder der enten er lige til skraldespanden eller til stor glæde for familie og venner - og fotografen.
Som med alt andet kræver det respekt og ydmyghed for opgaven og den person der skal fotograferes. Navnligt børn i børnehavealderen kan godt li' at man overholder og respekterer deres privat-zone, og hvis det skal lykkes at få et godt billede med hjem, er det en rigtig god idé at huske det!
Inden for de seneste år har vi også taget udfordringen op, i forhold til at lave billeder af børn og unge. Det er som med portrættet,
bare meget mere umiddelbart.
"Fotografering af børn har et lidt skidt ry, og bliver lynhurtigt associeret med skolefotografering. Men det kan også være så meget andet. Jeg skyder mine billeder som jeg skyder portrætter af voksne, og først og fremmest kræver det god tid., Jeg tror at det er den tilgang, at jeg har med små voksne at gøre, der gir' den glæde som forældre, børn og jeg selv føler ved opgaven".
I dag laver vi bl.a. billeder for børnehaver/vuggestuer i Nordsjælland. |